radise

Raphanus sativus

Radiser er noget af det allerførste, man i foråret kan så og høste i sit drivhus eller køkkenhave. Røde runde radiser og lange røde med hvid spids er næsten indbegrebet af forår i drivhus og køkkenhave. Det er næsten altid muligt at kunne servere nye, røde radiser til 1. maj.

RADISE Raphanus sativus

Radiser kan variere meget i form og farve fra kuglerund til kegleformet og fra helt rød over rød-hvid til helt hvid. I Danmark er det stadig den aflange rød-hvide, der er mest populær, mens de kuglerunde røde i andre lande er de mest almindelige. Desuden findes der også sorte radiser, der spises i store mængder som snack i Frankrig. Alle radiser er supersunde, men man kan undre sig over, hvorfor vi næsten kun kender de røde for de sorte er sundest.

Knoldene er rige på C-vitamin og har en mere eller mindre skarp smag, der skyldes indholdet af svovl, der driver sygdomsbærende mikrober ud og gør det af med indvoldsorm og andre parasitter. De organiske sunde sulfider må endelig ikke forveksles med de giftige sulfitter, er tværtimod en af de vigtige aktive stoffer til at styrke immunforsvaret og holder blodårerne rene og skaber en beskyttende barriere i blodkarrene, så plak ikke kan sætte sig fast på karvæggene.

Radisetoppene, altså de grønne blade er noget af det mest helbredende, der vokser i jorden. De indeholder ifølge 'den medicinske seer' den næststærkeste præbiotika næst efter vilde blåbær, samt en overflod af vitaminer, mineraler, sporstoffer, antioxidanter, alkaloider og reparerer ifølge samme kilde tyktarmen og andre dele af fordøjelseskanalen, der har mistet evnen til at optage næringsstoffer. Desuden 'afgifter det i en ekstrem grad kroppen for tungmetaller og fjerner kviksølv, bly, arsenik og aluminium fra dit system. Radisetoppe er med til at holde neurologiske lidelser væk, bl.a. sklerose og er uden sammenligning de mest effektive grønne blade, når det gælder om at beskytte vores helbred.'

Herodot skrev, at de, der byggede pyramiderne i det gamle Ægypten, blev betalt med radiser, løg og hvidløg. I Ægypten blev planten brugt som både grøntsag og medicin. I det klassiske Rom anvendtes den i olie mod hudlidelser.

Radiser hjælper tarmfloraen og hæmmer inflammation og galdebetændelse. Radisen stimulerer appetit og fordøjelse og modvirker luft i maven. Radisen var i det kinesiske Tang Materia Medica beskrevet som fordøjelsesfremmende stimulans og derfor spises radiser i Kina mod oppustet mave.

Jeg husker stadig først gang, jeg opdagede de nærmest neonfarvede radisespirer, som jeg antog som pynt på tallerknen - aldrig havde jeg set noget så selvlysende lilla og pink, der viste sig at være helt naturlig farve direkte fra moder jord. Allerede dengang lovede jeg mig selv, at dette blev en del af min forårsspiring, da det måtte være noget af det mest potente indenfor yoga kaldet praniske, man kan få.

Vi yogier er opmærksomme på, hvordan maden påvirker os både virke sløvende, drænende og måske endda giftigt eller opløftende, nærende og måske endda som den bedste medicin. I yoga er der fokus på at blive løftet op i frekvens, som udover ernæringssundhed handler om energi. Her kommer vi ikke udenom begrebet Prana - det, som man i Kina kalder Chi/Xi eller i Japan Ki og som på dansk  eller andre europæiske sprog ikke rigtigt har et navn, men måske bedst beskrevet som livsenergi,eller det der gør noget levende. Derfor er vi yogier meget bevidste om hvad vi spiser, og at det ikke kun dufter og smager tillokkende men også virker naturligt og sundt.

Som japanerne kalder, at vi spiser også med øjnene... apropos japanere, så er Kinaradise/japanræddiken lidt i familie med radisen, og kaldes på latin:

Raphanus sativus var. acanthiformis
er lige så vigtig for kinesere og japanere, som gulerødder er for danskere. Kinaradisen kom først til Danmark i begyndelsen af 1980'erne. Den store rodfrugt er en forædling af ræddiken, og altså ikke direkte efterkommer af radisen. Så det mest korrekte navn er i virkeligheden det mindst brugte, nemlig japanræddike. Rodfrugten kan blive rigtig stor og blive op til 60 centimeter lang og op til 10 centimeter tyk. Den anvendes snittet i salater og i wokmad. Smagen er stærkest koncentreret i de yderste lag, hvor indholdet af aktive stoffer kan være 2-3 gange højere end inde i midten af radisen. 

Mange kan ikke lide radiser, fordi de er stærke – og indrømmet ...de kan blive virkelig stærke. Men det er jo netop denne stærke peberagtige smag, som viser dens kraft og mulighed for at gøre en forskel på fordøjelsen bl.a. pga de svovlholdige forbindelser, som vi også kender på løgfamilien. Se den som vores chili - no chili no cooking mener en stor del af verden - som god at lære at anvende i madlavningen. Kineserne og japanerne dvs. 20% af jordens befolkning kan ikke tage fejl - når den her anses som en af de sundeste medicinplanter mod mave/tarmproblemer, så er der nok noget om det...