hvede

Triticum aestivum

Der findes flere tusinde forskellige hvedearter. De fleste af de mere kendte arter nedstammer fra Emmer. Almindelig hvede er den mest udbredte, og den dyrkes på alle kontinenter undtagen de arktiske områder.

HVEDE

Triticum aestivum

Hvede og især hvedeklid anses af nogen for at være verdens bedste middel mod forstoppelse. Hvedeklid er kraftigt kræfthæmmende, så kraftigt at det hos nogen mennesker kan bremse og vende udviklingen af de polypper, der ellers ender med at blive til tyktarmskræft. Hos kvinder synes hvedeklid at mindske faren for brystkræft, idet det nedsætter kroppens indhold af østrogen. Det virker desuden parasithæmmende, men kan på minussiden udløse allergi og fødevare-intolerance. Gliadin fra hvede kan reducere risikoen for solskoldning med op til 10%. Gliadin er en såkaldt biopolymer, som er bygget op af små dele, der virker som en overfrakke for SOD, et af kroppens vigtigste antioxidative enzymer.

Da romerne erobrede Gallien under Cæsar, havde gallerne store afgrøder med hvede i hele landet, og fra begyndelsen af middelalderen var hvede den mest yndede kornsort i Frankrig. Der var ligeledes store opdyrkede områder ved Østersøen med hvede. De første emigranter til Amerika indførte hvede allerede i 1600-tallet, og der blev dyrket hvede i kolonierne. Hvede er i dag verdens næstvigtigste fødeplante efter ris og de vigtigste hvedeproducerende lande er Kina, USA, Indien, Rusland, Frankrig, Canada og Ukraine. Pga. tørke i Rusland og oversvømmelse i Ukraine og Canada er i skrivende stund september 2010 op til 25% af hvedehøsten på verdensplan i fare og kan betyde stor prisstigning men måske også nye og sundere madvaner. Måske er det naturens måde at få os til at spise mindre gluten?

Hvede kom til Danmark omkring 4000 år f.Kr. I Danmark er hvede i dag den næst mest dyrkede kornsort efter byg. Hvede er i dag svært at undgå, da det anvendes til fremstilling af næsten alt og er udover at være en vigtig ingrediens i de fleste forarbejdede produkter samtidig at finde som hvedemel, flormel, sigtemel, grahamsmel, afskallet hvede, hvedekerner, knust hvede, hvedeflager, hvedekim, hvedeklid, durummel, pasta, pizza, poppet hvede, morgenmadsprodukter, bulgur, cous-cous, semulje og hvedekimsolie. Vi spiser hvede i lange baner og der er måske netop derfor flere, som er blevet allergiske overfor hvede her i denne del af Verden end ellers...?

Gluten eller hvede allergi?

Når man laver almindeligt hvedemel, bruger man ca. 75% af hvedekernen - den del, som hedder frøhviden. Det er frøhvidens proteiner og stivelse, der har betydning for det, vi sædvanligvis kalder melets bagekvalitet. Størstedelen af hvedens proteiner er glutenproteiner, og deres sammensætning har blandt andet indflydelse på hvededejens hæveevne. Hvor meget gluten, der er i hvedekornet, er afhængig af, hvor kornet dyrkes. Til mel og brød får man den bedste kvalitet, når man dyrker hveden i varme og solrige områder.

Gluten findes primært i hvede, men også i byg, rug og havre og er det, som får brødet til at hæve. Ved glutenallergi anbefales det, at man i stedet spiser ris, hirse, majs, soja, kartofler mm.

En del tilfælde af glutenallergi viser sig at være en allergisk reaktion mod hvede, da vi her i denne del af verden spiser rigtig meget  og måske også tit for meget hvede. I Asien har mange risallergi, i Mexico er det majsallergi, mens herhjemme i Danmark og i Nordeuropa hedder det hvedeallergi - hvis noget er godt, er meget ikke godt!